Gør det Selv - Milk Paint

"Gør det selv" med Milkpaint!!

Hvorfor Milk Paint?

 

Milk Paint er et fantastisk materiale at arbejde med...MEN...man skal elske processen lige så meget som det færdige resultat! Ønsker man hurtigt "ready to go" produkt som er klar lige ud af dåsen, er det ikke Milk Paint du skal bruge, men til gengæld får du et produkt med uanede muligheder. Du kan opnå mange forskellige udtryk og overflader ved at mixe teknikker, farver og overfladebehandlinger.

 

Ønsker du 100 % kontrol over processen skal du anvende bindemiddel i malingen og så hæfter den stort set på alle overflader, men du kan også undlade at tilsætte bindemiddel og så slipper du også rimeligvis kontrollen over det færdige resultat.

 

Det er præcis mulighederne og processen, fra at udvælge et møbel til valg af design og farver, mix af malingen, påførsel, slibning og overfladebehandling til det færdige resultat som gør Milk Paint så spændende....og jo mere man arbejder med det og gør sig sine erfaringer, jo mere elsker man at arbejde med produkterne.

 

Mulighederne er uendelige, og jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse...

Herunder finder en række beskrivelser over arbejdsgange og teknikker med Milk Paint.

Videoerne er på engelsk

Oversigt over kapitler

1: Bland pulver til maling

 

2: Brug af bindemiddel

 

3: Første og anden gang maling

 

4: Sådan opnår du det eftertragtede "afskallede" look

 

5: Efterbehandling med Hemp Oil

 

6: Efterbehandling med Neutral Voks og Antik-Voks

 

7: Sådan opnår du et patineret "antikt" og slidt udseende

1. Bland pulver til maling

Bland ca. 1 del pulver til en del vand i en mixer (kop, dåse el.lign)som kun anvendes til at blande maling med en rørepind, en pisker eller en elektrisk mælkeskummer.

Jeg har også rigtigt gode erfaringer med at anvende en husholdnings håndmixer med kun ét piskeris og på laveste hastighed.

Først tilsættes lunkent til koldt vand og derefter pulver og bland i 3-5 minutter, afhængig af metode.

 

Test hvorledes malingen "løber" for at se om du har opnået den ønskede konsistens.

 

Er malingen gennemsigtig og rindende er den for tynd. Er penslen svær at trække ud eller er der klumper i malingen er den for tyk. Tilsæt mere pulver eller vand og bland igen. Når man er tilfreds med konsistensen er det bare at gå igang med at male!

Stryg malingen på med lange penselstrøg eller en malerulle. Omrør blandingen med jævne mellemrum, da pigmenten falder til bunden.

 

Tørretiden er ca. 30 minutter.

 

2 til 3 lag maling kan være nødvendig for at opnå den ønskede dækning og måske flere ved maling med en lys farve på en mørk overflade.

 

Slib den tørre malede overflade med fint sandpapir, korn 220+, for at opnå en silkeblød overflade.

Børst slibestøvet af inden efterbehandling.

 

Efterbehandling med Voks eller Hemp Oil er nødvendig for at beskytte malingen og få dybde på farven.

 

Vi anbefaler Miss Mustard Seed Møbel Voks eller Hemp Olie. Man kan også forsegle overfladen med en vandbaseret lak.

 

2. Brug af bindemiddel (Bonding Agent)

Da Milk Paint er en vandbaseret mælkemaling uden naturligt bindemiddel, vil malingen skalle af på steder hvor den ønskede malede overflade er lakeret eller fremstår skinnende. D.v.s. alle overflader som er malet, olieret, lakeret eller sæbebehandlet.

 

Ønsker man at være sikker på at malingen ikke skaller, kan man tilsætte et bindemiddel til den færdigblandede maling. Der skal samme mængde bindemiddel tilsættes som der er anvendt vand til malingspulveret. Så bruger du 100 ml vand til at blande maling, skal du bruge 100 ml bindemiddel.

 

Bindemidlet fortynder ikke malingen eller giver en anden farve.

 

Se Miss Mustard Seed´s video (engelsk) her til højre

3. 1. og 2. gang maling

Når du har beslttet dig for det udtryk og den eller de farver du ønsker at anvende er du klar til at male.

 

Husk altid at rengøre dit møbel med grundrens (købes hos farvehandler) for at fjerne skidt, fedt og nikotin.

 

Mal i lange bløde strøg. Du skal ikke bekymre dig om at farven ikke dækker første gang... Der skal altid males mindst to gange, sommetider tre gange for at få den finish du ønsker.

 

En stor fordel ved Milk Paint er at tørretiden er kort.

Efter ca. 1 time er malingen tør og klar til at gå på anden gang. Der kan sætte sig små "korn" af maling i overfladen, men du skal ikke forsøge at fjerne dem men du maler.

 

Før du maler anden gang kan du slibe overfladen let med fint sandpapir for at fjerne urenheder og efter anden gang maling anbefaler jeg, at du igen sliber let for at få en silkeblød overflade.

 

Farven vil altid fremstå helt mat og den er meget porøs. Derfor skal du altid efterbehandle med enten en vandbaseret lak, voks eller olie.

 

Se evt. de to videoer fra Miss Mustard Seed her til højre...

4. Det "afkallede" look

Det "patinerede afskallede look" opnår man ved at Milk Paint malingen ikke binder på bestemte steder på den malede overflade. Jo højere glans der er på den overflade der skal males, desto større chanche/risiko er der for at malingen ikke binder.

 

Ubehandlet møbel:

 

Har du et ubehandlet møbel med "rå" træ, f.eks. et afsyret chatol, skal man man give de steder man ønsker afskalling enten Hemp Oil eller anvende en Voks Puch. Der hvor du påfører olien eller voks vil malingen ikke binde, så man skal lige tage bestik af hvorledes man ønsker møblet skal se ud. Hvis du har en lys træsort men ønsker at den underliggende farve skal være mørk, altså under topmalingen, skal du først male med f.eks. Curio i en tynd blanding.

 

 

 

 

5. Efterbehandling med Hemp Oil

Malingen er i sig selv meget porøst og er sart overfor slitage og vand. Desuden fremstår malingen helt mat og uden glans. For at beskytte malingen og give den styrke og for at give farven nogen "dybde" skal man efterbehandle med enten Hemp Oil eller Voks. Man kan også anvende en vandbaseret interiørlak (købes hos en farvehandler), som jeg anbefaler hvor der er stor slitage og risiko for vand, f.eks. et spisebord.

 

Hemp Oil:

Du kan påføre Hemp Oil med enten en ren bomuldsklud eller med pensel. Du vil med det samme se at farven får lidt glans og bliver mere dyb. Farven vil dog fremstå mat, men med dybde når olien tørrer op. Lad olien sætte sig i nogle minutter og aftør derefter evt. overskyden olie med en ren klud. Olien er gennemhærdet efter 30 dage, så hvis du f.eks. maler skuffer indvendigt skal du vente med at anvende dem til olien er gennemhærdet.

 

Se evt. Miss Mustard Seed`s video her til højre...

6. Efterbehandling med Voks

Ønsker du at skabe et udtryk af patineret og "slidt" look kan du anvende sandpapir og voks til at skabe udtrykket.

 

Ved at slibe let med sandpapir på steder som naturligt vil være steder der bliver slidt, som f.eks. hjørner, kanter etc., kan du slibe maling væk til du kommer til det oprindelige træværk, eller hvis du har brugt en underliggende farve kan du slibe ind til den.

 

Derefter kan du behandle med en eller flere gange antik-voks.

 

Billedet til højre illustrerer effekten.

 

Jeg anbefaler at du ser Miss Mustard Seed`s video, her til højre...

Flere videoer fra Miss Mustard Seed:

Møbel med med skinnende malet eller lakeret

overflade:

Modsat et ubehandlet møbel kan det være svært at forudse "afskallingen" på et møbel med f.eks. en lakeret overflade, men det er blot en charme mere ved at bruge Milk Paint. Dog kan du slibe med sandpapir der hvor du ønsker en bedre vedhæftning.

Se evt. Miss Mustard Seed`s video herover...

Copyright @ All Rights Reserved

Følg os på Instagram - malingmedmening

Du kan betale med mobilepay og følgende kort på shoppen:

Visa - Mastercard - American express